Ledelsesguide · underside 5 af 7

Kompetenceudvikling

Håndtegnet illustration til teksten om kompetenceudvikling.

Ministeriet peger på, at skolen skal prioritere udvikling af personalets viden, færdigheder og didaktiske kompetencer inden for AI, jævnfør anbefaling 4 (Børne- og Undervisningsministeriet, 2025).

Aabenraa Kommune er allerede et nationalt eksempel på dette arbejde. KL fremhæver i sit inspirationskatalog over kompetenceforløb, at Pædagogisk UdviklingsCenter i Aabenraa Kommune klæder lærerne på til at facilitere læring om AI sammen med eleverne (KL, videncenter.kl.dk). Det er værd at bygge videre på og synliggøre internt.

Erfaringerne peger på, at et fælles grundkursus for alle undervisere med fordel kan komme før detaljerede regler og retningslinjer. Et fælles kursus skaber et fælles sprog og en grundlæggende forståelse af teknologien, som gør det lettere efterfølgende at drøfte konkrete retningslinjer og anvendelsen af AI i undervisningen. Uden dette fundament risikerer reglerne at lande i et vakuum (Conrath, 2026b).

Herfra kan kompetenceudviklingen bevæge sig tættere på den konkrete praksis. En måde at gøre det på er gennem en mesterlæretilgang. Mesterlære forstås som en praksisorienteret læringsmetode, hvor en erfaren kollega, mesteren, arbejder tæt sammen med en mindre erfaren i en konkret opgave. Mesteren demonstrerer og modellerer brugen af værktøjerne, tænker højt, tester prompts og viser fejlsøgning. Herefter overtager den mindre erfarne gradvist ansvaret, først for enkelte dele og siden for hele opgaven (Lave & Wenger, 1991; Wikibøker, u.å.).

Disse principper kan indgå i en mere samlet struktur for kompetenceudviklingen. En cirkulær model i otte trin kan anvendes til at planlægge og gennemføre sådanne forløb (Conrath, 2024). Modellen kan overføres til arbejdet med generativ AI og skabe en ramme for en løbende og praksisnær kompetenceudvikling:

Et konkret bud på, hvilke kompetencer der skal udvikles, findes allerede i Aabenraa Kommune. Vejledningens første anbefaling bygger videre på KAKSIEK-kompetencerne:

som Byrådet vedtog i strategien IT og digitalisering i folkeskolen allerede i 2018. AI-arbejdet er dermed ikke en ny, løsrevet dagsorden, men en videreførelse (Aabenraa Kommune, 2018; Conrath, 2026b).

Det kræver samtidig, at skolens teknologiske, pædagogiske og faglige overvejelser hænger sammen, sådan som TPACK-modellen beskriver det (Mishra & Koehler, 2006). AI-værktøjet må aldrig blive et mål i sig selv. Det skal altid tjene et fagligt og didaktisk formål.

Kilder
← Forrige: Infrastruktur og styring Næste: Elever, eksamen og digital dannelse →